FCI Standard Nr. 271 C

Bearded Collie (oprindelsesland: Storbritannien)

Helhedsindtryk: En slank og aktiv hund, længere end den er høj, omtrent i forholdet 5 til 4, målt fra brystspids til sædeben. Tæver kan være en smule længere. Selv om den er kraftig bygget, skal den dog have rigeligt med "luft" under kroppen og må ikke virke for tung. Et opvakt, spørgende udtryk er karakteristisk for racen.

Karakteristiske træk: Årvågen, livlig, selvsikker og aktiv.

Temperament: Stabil, intelligent hyrdehund, uden tegn på at være nervøs eller aggressiv.

Hoved: Skal passe til hundens størrelse i øvrigt. Skallen er bred, flad og kvadratisk, så afstanden mellem stop og nakkeknude er den samme som bredden mellem øreåbningerne. Næsepartiet er kraftigt og af samme længde som afstanden mellem stop og nakkeknude. Den samlede virkning giver en hund med styrke i næsepartiet og rigelig plads til hjernen. Stoppet er moderat. Næsen er stor og firkantet, i reglen sort, men følger normalt pelsfarven hos blå og brune hunde. Næsen og læberne ensfarvede uden pletter eller mærker. Pigmenteringen af læber og øjenkanter følger næsefarven.

Øjne: Afstemt efter pelsfarven, sidder langt fra hinanden og er store, blide og hengivne, ikke udstående. Øjenbrynene buer opad og fremad, men er ikke så lange, at de skjuler øjnene.

Ører: Middelstore og hængende. Når hunden er opmærksom, løftes ørene ved basis og i højde med, - men ikke over, - skallens øverste del, som derved kommer til at virke bredere.

Bid: Store og hvide tænder. Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid foretrækkes, dvs. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret lige i kæberne. Tangbid tolereres, men er uønsket.

Hals: Moderat af længde, muskuløs og let buet.

Forpart: Skulderne godt tilbagelagte. Benene lige og lodrette med god benstamme og dækket af grove hår hele vejen rundt. Mellemhånden er smidig uden at være svag.

Kropstykke: Ryggens længde skyldes en lang brystkasse, ikke en lang lænd. Ryggen er lige og ribbenene godt hvælvede, men ikke tøndeformede. Lænden er stærk og brystet dybt med rigelig plads til hjerte og lunger.

Bagpart: Godt muskuløs med kraftige underlår, velvinklede knæ og lavt ansatte haser. Mellemfoden stilles i en ret vinkel mod jorden og, - i normal stand - lige bag en lodret linie ned gennem sædebenets bageste punkt.

Poter: Af oval form med velpolstrede trædepuder. Tæerne buede og tæt samlede, godt beklædt med hår, også mellem trædepuderne. Hale:
Lavt ansat, uden knæk eller krølle, og så lang, at halehvirvlerne kan nå mindst til haseleddet. Den bæres lavt med opadbøjet spids i stand eller skridt, og kan strækkes ud ved højere fart. Bæres aldrig ind over ryggen. Dækket af et overdådigt hårlag.

Bevægelse: Smidig og glidende med god skridtlængde, jordvindende og ubesværet.

Pels: Dobbelt med en blød, ulden og tæt tilliggende underuld. Overpelsen fladtliggende, grov, kraftig og strid, uden at være uldagtig eller krøllet. Let bølget pels er dog tilladt. Hårlagets længde og tæthed skal være tilstrækkelig til at danne en beskyttende pels og fremhæve hundens form, men ikke så rigelig, at kroppens narturlige linier tilsløres. Pelsen må ikke på nogen måde trimmes. Næseryggen er sparsomt beklædt med hår, som på siderne er en smule længere og netop dækker læberne. Fra kinder, underlæbe og hage øges pelsens længde ned mod brystet og danner det typiske skæg (beard).

Farve: Skifergrå, rødlig fawn, sort, blå, alle nuancer af gråt, brun og sandfarvet med eller uden hvide aftegninger. Når hvidt forekommer, findes det på næsepartiet, som en blis på skallen, på halespids, bryst, ben og poter og som krave. Hvis hunden har hvid krave, bør rødderne af de hvide hår ikke nå bagved skuldrene. Hvidt bør ikke findes oven for haseleddet udvendigt på bagbenene.Lette, tan-farvede aftegninger accepteres på øjenbryn, ørernes inderside, kinder, under haleroden og på benene, hvor hvidt møder grundfarven.

Størrelse: Idealhøjde for hanner: 53 - 56 cm (21-22 ins), Idealhøjde for tæver : 51 - 53 cm (20-21 ins)
Generel kvalitet og proportioner går forud for størrelsen, men alt for store afvigelser fra idealhøjden må ikke opmuntres.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden godkendt ved FCI´s generalforsamling, Jerusalem 23-24 juni 1987. Oversættelsen godkendt af DKK´s Standard Komite Januar 1989 .