Lidt om lovene

 

 

Klubbens love - er stort set standard love som gælder for de fleste hundeklubber. Lovene skal sikre at bestyrelsen arbejder ud fra medlemmernes interesse.

Der stilles også samtidigt krav til de personer som er kennel ejere af Bearded Collie.

VI er som følge af at vi er tilsluttet Dansk Kennel Klub, også underlagt de regeler der gælder for hundeklubber.

 

 

 

.

 

Opdateret den:

20 - 02 - 2012

 

Nyt:

Nyrevideret Klub Love
Pelspleje under Hunde
Lydighed Forår 2012
Udstillinger 2012
Ur afstemning
Udstillingsresultater
Ny aktivitet (invitation)

kontakt: webmaster

 

VEDTÆGTER FOR BEARDED COLLIE KLUBBEN DANMARK


 


$1

KLUBBENS NAVN ER :

"BEARDED COLLIE KLUBBEN DANMARK".

- Klubben er tilsluttet Dansk Kennel Klub.

Klubbens hjemsted er den kommune-/retskreds, hvor klubbens formand har hjemme.


$2

ORGANISATION:

- Klubbens organisation opbygges for at kunne opfylde nedennævnte formål med:

A) Urafstemning

B) Generalforsamling

C) Bestyrelse, herunder udvalg, lokalrepræsentanter m.v.

D) Medlemmer

 


$3

KLUBBENS FORMÅL:

Klubbens formål er at udbrede kendskab til Bearded Collien, og at fremme ansvarsbevidst avl og opdræt af Bearded Collies, samt at udbrede kendskab til og forståelse for Bearded Colliens opdragelse og pleje.

 

Til opnåelse af dette formål bør klubben bl.a.:

A) udgive et blad.

B) arrangere møder, andre aktiviteter og skuer

C) arrangere udstillinger

D) afholde kurser i lydighedstræning/dressur

E) vejlede interesserede ved anskaffelse af en Bearded Collie

F) sikre at der til enhver tid forefindes en hvalpeanvisning

 


$4

AVLSARBEJDE:

- Klubben er DKK's sagkundskab på avlsarbejdets område vedrørende Bearded Collie racen. Klubben er berettiget til at fastsætte specielle regler for avlsarbejde, samt til at indføre avlsforbud og restriktioner, såfremt arvemæssige begrundelser herfor foreligger og efter godkendelse af DKK's sundhedsudvalg.

-DKK er berettiget til at udstede avlsforbud, men kun hvis avl medfører eller fremmer letale faktorer.


 

$5

MEDLEMSSKAB:

- Som medlemmer kan optages alle, der opfylder betingelserne for optagelse i DKK.

Stemmeberettigede og valgbare er samtlige myndige medlemmer, der har været medlem af klubben i mindst 3 måneder og som ikke er i kontingentrestance.

- Udmeldelse skal ske skriftligt til udgangen af et kalenderår.

- DKK's formand og administrerende direktør er kontingentfrie medlemmer af Bearded Collie Klubben, Danmark, og kan på klubbens generalforsamling og øvrige arrangementer lade sig repræsentere ved stedfortræder uden stemmeret.

 


§6

KONTINGENT

- Kontingentet fastsættes årligt på generalforsamlingen, efter indstilling fra bestyrelsen, og meddelelse i klubbladet senest den 31. august.

Kontingentet erlægges årsvis forud.

Klubbens regnskabsår følger kalenderåret. - Sidste frist for indbetaling er 31. december. Betaling efter 31. januar medfører automatisk sletning af medlemskab. - Ved indmeldelse inden 1. juli betales fuld kontingent som dækker resten af kalenderåret. Ved indmeldelse efter 1. juli betales ½ kontingent som dækker resten af kalenderåret.


$7

BESTYRELSEN:

- Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der også skal være medlemmer af DKK.

- Disse vælges på en generalforsamling ved stemmeafgivelse for en periode af 2 år, og kan genvælges.

Tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, og to bestyrelses medlemmer er på valg i ulige år, dog således at formand, næstformand og kasserer ikke er på valg det samme år. Dette bør tilrettes således, at formand er på valg lige år og næstformand og kasserer er på valg i ulige år.

- Kandidater til bestyrelsen og bestyrelsessuppleanter opstilles samlet, således at kandidater med flest stemmer indgår i bestyrelsen med det antal, der skal bruges, medens de to efterfølgende i stemmetal indgår som bestyrelses suppleanter.

- Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen midt i en valgperiode, indtræder en bestyrelsessuppleant, hvorefter bestyrelsen rekonstituerer sig.

- Ved stemmelighed mellem bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter henholdsvis bestyrelsessuppleanter og kandidater til bestyrelsen, for hvilke der ikke er behov, foretager generalforsamlingen omvalg med henblik på fastsættelse af endelig rækkefølge.

- Såfremt der kun opstilles det antal kandidater, der skal bruges, til det i andet afsnit nævnte antal kandidater, bortfalder afstemningen, og de foreslåede kandidater er automatisk valgt.

De af bestyrelsen foreslåede kandidater skal bekendtgøres samtidig med indkaldelsen til ordinær generalforsamling i klubbladet.

- Optællingen foretages på generalforsamlingen af de valgte stemmetællere. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

- Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller i dennes fravær næstformanden og to andre bestyrelsesmedlemmer er til stede.

- Ved bestyrelsesmøder gør - i tilfælde af stemmelighed ved afstemninger - formandens stemme udslaget.

- Bestyrelsen udpeger selv sine repræsentanter til DKK's årlige repræsentantskabsmøde.

- Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer skriftligt begærer det.

- Der skrives et beslutningsreferat fra bestyrelsesmøderne, der rundsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer enten pr. mail eller almindelig post til godkendelse.

Referaterne kan medlemmerne rekvirere hos sekretæren efter behov.


 

§8

BESTYRELSENS ARBEJDSOMRÅDE:

- Bestyrelsen er i overensstemmelse med klubbens formål ansvarlig overfor generalforsamlingen for klubbens ledelse og drift. Den træffer afgørelse i alle sager, som ikke jf. vedtægter herom er henlagt til afgørelse på generalforsamlingen, ved urafstemning eller overenskomst mellem klubben og DKK.

- Bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg og udpege officials, der alle arbejder efter bestyrelsens anvisninger eller godkendelse.

- Lokalrepræsentanter kan udnævnes af bestyrelsen, evt. efter indstilling fra det område vedkommende skal virke i, og er bestyrelsens repræsentant i området.

- Indstilling af dommere til DKK's udstillinger foretages af bestyrelsen blandt de til enhver tid af DKK anerkendte udstillingsdommere.

- Til Bearded Collie Klubben - Danmarks egne udstillinger, vælges dommere af bestyrelsen, blandt de af DKK til enhver tid anerkendte dommere, DKK godkender.

- Kassereren fører medlemsliste og regnskab. Dette skal revideres af 1 revisor. Årsregnskabet skal forelægges revisoren senest 31. januar.

- Regnskabet skal være til disposition for interesserede medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen. Medlemslister, ajourført pr. 01. februar, kan udsendes til lokalrepræsentanterne, hos hvilke oplysninger om BC ejere i lokalområdet kan indhentes.

- På den ordinære generalforsamling vælges 1 revisor for 2 år af gangen. Revisoren, der tillige er kritiske revisor, har pligt til mindst en gang årligt, at revidere klubbens kasse og regnskaber og konstatere formuens tilstedeværelse.

- Ved den årlige revision forelægges til gennemsyn en af formand og sekretær underskrevet inventarliste over klubbens ejendele.


 

§9

ORDINÆR GENERALFORSAMLlNG:

- Den ordinære generalforsamling, er klubbens højeste myndighed i alle sager,

der ikke gøres til genstand for urafstemning, denne afholdes en gang om året i perioden 01.marts til 31. maj,

- Medlemmerne skal tilmelde sig den årlige generalforsamling pr. mail, telefon eller via post til klubbens sekretær senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse, hvilket vil vise, hvor der geografisk set er flest deltagere, da den geografiske placering af de på forhånd tilmeldte medlemmers bopæl vil være udslagsgivende for om generalforsamlingen bliver afholdt øst eller vest for Storebælt. Afholdelsessted tilgår alene de forhåndstilmeldte medlemmer samt offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 3 uger før generalforsamlingen. Medlemmer, der ikke er forhåndstilmeldte, kan dog til enhver tid vælge at deltage på generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling skal altid afholdes på en lørdag eller søndag.

- Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, dog kan bestyrelsen, dersom fremmødet er under 15% af klubbens samlede medlemstal, beslutte at henskyde ethvert spørgsmål til afgørelse ved urafstemning. Bestyrelsen skal kontrollere antallet af stemmeberettigede medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Indkaldelse til en ordinær generalforsamling skal ske med 8 ugers varsel.

- Dog vil indkaldelse i februar nummeret af Bearded Nyt altid være rettidig.

Forslag til behandling på generalforsamlingen og til bestyrelsesvalg, herunder valg af revisor og suppleanter skal fremsættes skriftligt og være sekretæren i hænde 6 uger før generalforsamlingens afholdelse. Modtagne forslag skal udsendes til medlemmernes orientering sammen med stemmesedlerne senest 3 uger før generalforsamlingen.

- Stemmesedlerne returneres til revisoren senest 8 dage før generalforsamlingen eller afleveres på denne.

- Den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent

2) Valg af to stemmeoptællere

3) Formandens beretning, herunder eventuelle udvalg

4) Regnskabet forelægges af kassereren til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed .

5) Fastsættelse af kontingent for følgende år.

6) Indkomne forslag

7) Bestyrelsesvalgets resultat bekendtgøres

8) Valg af 1 revisor for 2 år af gangen

9) Eventuelt.

- Alle vedtagelser på generalforsamlingen sker ved simpelt stemmeflertal, hvor lovene ikke foreskriver andet.

- Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt bestyrelsen eller mindst en af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer ønsker det.

- Der føres referat på generalforsamlingen, hvor enkelte afsnit kan kræves oplæst til godkendelse af generalforsamlingen, medens det endelige protokollat skal forevises og underskrives af generalforsamlingens dirigent senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse.

- Kortfattet referat bringes i klubbladet.


 

$10

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLlNG:

- Ekstraordinær generalforsamling med motiveret dagsorden kan afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller såfremt 25% af klubbens aktuelle antal stemmeberelligede medlemmer ønsker det. Begæring om ekstraordinær generalforsamling skal fra medlemmernes side skriftligt tilstilles klubbens formand og være underskrevet af samtlige medlemmer, der begærer den ekstraordinære generalforsamling.

- Klubbens bestyrelse er pligtig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling begæret fra medlemmernes side senest 4 uger efter at en lovligt fremsat

begæring herom er modtaget.

- Såfremt mindre en 2/3 af underskriverne giver møde, aflyses den indkaldte ekstraordinære generalforsamling.

- Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 3 ugers varsel, og

indkaldelsen skal indeholde meddelelse om hvilke forslag der skal behandles, og kun disse forslag kan behandles. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Den geografiske placering for den ekstraordinære generalforsamling besluttes efter samme principper som den ordinære

generalforsamling jf. §9.


 

$11

LOVÆNDRINGER:

- Lovændringer skal for at være gyldige vedtages med mindst 2/3 majoritet på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, og derefter stadfæstes ved urafstemning blandt stemmeberettigede medlemmer ved almindeligt flertal samt godkendes af DKK.


 

$12

EKSKLUSION OG DISClPLlNÆRSAGER:

- Klubbens medlemmer må ikke sælge hunde til opkøbere og hundehandlere samt

stille hunde til rådighed for vivisektion (forsøg med levende dyr).

- Klager et medlem over et andet medlem, skal klagen forelægges skriftligt for bestyrelsen. Den, der klages over, skal også have klagen tilsendt til kommentering, inden der foretages afgørelse af klagen.

- Anses et medlem for skadeligt for klubbens arbejde, skal den pågældende, hvis sagen ikke kan ordnes i mindelighed med bestyrelsen, indbringes for DKK's disciplinærnævn, og kan ikke indbringes for generalforsamlingen. Kun de sager, der ifølge DKK's love kan medføre disciplinære foranstaltninger, kan behandles.

- Denne bestemmelse berører ikke en dommers, prøve- eller udstillingsleders

ret og pligt til at træffe disciplinære foranstaltninger i henhold til prøve- og eller udstillingsreglement.


 

$13

KLUBBLAD:

- Bearded Collie klubben - Danmark administrerer og udgiver et medlemsblad: Bearded Nyt.

- Det tilstræbes, at Bearded Nyt udkommer 4 gange årligt: Februar – Maj – August - December.

Bladet udsendes gratis til BCK's medlemmer, dog kun et pr. husstand. Endvidere sendes det uden beregning til biblioteker, hvor det er pligtigt at sende til, og til DKK's direktør og formand.

- Den ansvarshavende redaktør udpeges af bestyrelsen, og har ret til, dog uden stemmeret, at deltage i åbne bestyrelsesmøder. Redaktøren har diskretionspligt, men kan, med bestyrelsens godkendelse, offentliggøre emner fra disse møder.

- Redaktøren sammensætter i samråd med bestyrelsen sin redaktion.

- Regnskabet for klubbladet indgår i BCK's regnskab som en selvstændig post.

- Klubbladet bliver ikke censureret, og dets spalter skal være åbne for alt, der måtte formodes at være af interesse for hundeejere, specielt med henblik på Bearded Collie racen.

- Redaktionsudvalget har dog den endelige beslutning om Bearded Nyt´s sammensætning, under behørig hensyntagen til de fra medlemmerne indkomne artikler m.v.

- Klubbladets ophør kan kun besluttes såfremt det vedtages med almindelig stemmeflertal på en generalforsamling og efterfølgende urafstemning.


$14

KLUBBENS OPHØR:

- Klubben kan kun ophæves, når et på den udsendte dagsorden opført forslag herom bliver vedtaget på en generalforsamling med 3/4 af de afgivne stemmer, samt stadfæstet ved en efterføgende urafstemning med samme kvalificerede majoritet.

Er klubbens ophør vedtaget, skal klubbens aktiver tilfalde et formål i hundesagens interesse. Formålet afgøres ved urafstemning blandt de tilbageværende stemmeberettigede medlemmer.

Opdateret november 2011

 

 

Download lovene på linkene nedenfor


Vedtægter i pdf format

Vedtægter i word format